| Dette er begyndelsen af en afskrift af ”STAMBOG FOR DE TOLV SØSKENDE STEENSTRUP PÅ KVISTGÅRD” af Signe Rønne, C. Fl. Steenstrup, Viggo Ambt Steenstrup og Norman V. Steenstrup udgivet i juni 1959. Foreløbig er det kun kapitlerne ”Forord”, ”Vore forfædre”, og ”De tolv søskende Steenstrup på Kvistgård”. Endvidere i slægtsforskningsprogrammet ”Ancestral Quest” Jens Kraft Vogelius Steenstrup på Kvistgård og hans forfædre men kun med noter og illustrationer i den lige linie til Mikkel Sørensen Riber. August 2005 Bente Steenstrup STAMBOG FOR DE TOLV SØSKENDE STEENSTRUP PÅ KVISTGÅRD FORORD Vi er nogle børnebørn af proprietær Jens Kraft Steenstrup, Kvistgård ved Struer, og hustru Isidora, f. Bøggild, som har søgt at finde frem, hvad der kan findes om vore fælles forfædre. Resultatet er den foreliggende bog, der med udgangspunkt i nævnte ægtepars 12 på Kvistgård fødte børn bringer disses stamtavler i alle linier, såvel mandlige som kvindelige, og i så mange led, som de kan føres tilbage. Efter en sammenfattende oversigt over forfædrene, skrevet af C.Fl. Steenstrup, fremsættes disses data i stambogen, hvis udarbejdelse, herunder de til grund liggende arkiv- og biblioteksundersøgelser, for hovedpartens vedkommende er foretaget af Norman V. Steenstrup. I stambogen er hvert ægtepar anført på eget blad. Hvor der for et ægtepar foreligger så få oplysninger, at der har været plads til gengivelse på stamtavlerne, er ægteparret dog udeladt af bladene. Stambogen for de tolv søskende Steenstrup på Kvistgård er udstyret med et større antal illustrationer. Originalerne til størsteparten af disse er udført som pennetegninger i tusch af Hjørdis Haugaard, f. Steenstrup. I illustrationsarbejdet er fulgt det princip, at hvert ”præsteblad” i bogen er karakteriseret ved en gengivelse af en af vedkommende præsts kirker. Borgmestre og rådmænd har fortrinsvis fået en kortskitse af deres by, medens landmænd sædvanligvis har fået en egnsskitse på deres stambogsblad. For det øvrige billedmateriales vedkommende er copyright anført i hvert enkelt tilfælde. For værdifulde oplysninger takker vi civilingeniør J.R.K. Schelde, provst T. Rugholm og læge Mogens Seidelin, sidstnævnte for oplysninger i hans bog, ”Den Seidelinske Slægtsbog”. Der kan endnu gøre mange arkivfund om vore forfædre, og nye navne vil endnu kunne indføjes. Således er det utilfredsstillende at slutte med et spørgsmålstegn ved vor tiptipoldefader i Cortnumlinien, der kun er en antagelse, som antydet med halvklamme. Men tid rider hurtigt. Vi har derfor valgt at afslutte arbejdet på det nuværende grundlag. Måske kan der blive lejlighed fremover til at supplere med oplysninger i et STEENSTRUPIANA af samme format som bogen. Trods sin begrænsning håber vi stambogen vil vække interesse. Juni 1959
VORE FORFÆDRE I kraft af den herskende navneskik, der giver børnene faderens efternavn, vil de fleste, der søger oplysninger om deres forfædre, først og fremmest interessere sig for den linie, der går fra far til farfar, til farfars far etc. Fra de 12 søskende Steenstrup, hvis vugge stod på Kvistgård, kan den rene mandslinie føres 10 generationer tilbage i tiden, men navnet Steenstrup brugtes kun af de seneste 5 af disse slægtled. Den ældste kendte i den rene mandslinie hed Mikkel Sørensen Riber. Efternavnet tyder på, at han stammede fra Ribe, medens mellemnavnet viser, at hans fader må have heddet Søren. Mikkel S. Riber var borgmester i Sæby. Han døde 1587. Sønnen Christian Mikkelsen Riber var rådmand i samme by, men efter ham følger på rad 4 landsbysognepræster. Geografisk set bevægede disse 4 generationer af slægten sig fra Vendsyssel gennem Hanherrederne til Thy. Den første af de 4 præster havde embede i Ugilt-Tårs ved Hjørring, hvor han endte sine dage som herredsprovst. Han bar endnu efternavnet Riber, men han søn, der blev sognepræst i Åsted-Skærum tog, som det ofte var skik blandt den tids præster, navn efter sit fødesogn i dettes latiniserede form: Vogelius (af Ugilt). Dette navn bæres videre af sønnen, sognepræsten i Øsløs-Vesløs-Arup på den smalle landtange mellem Vendsyssel og Thy, men dennes søn igen, der fik præsteembede i Sjørring-Torsted ved Thisted, arvede ikke sin faders, men derimod sin morfars efternavn. Derved kom navnet Steenstrup ind i slægten, thi moderen var datter af faderens forgænger i embedet, provst Niels Sørensen Steenstrup, der var af bondeslægt og havde taget navn efter sin fødeby, utvivlsomt et Stenstrup, der ligger i Rostrup sogn nord for Hobro. Slægten synes nu at være kommet til rigdom og vi ser næste genrations repræsentant, Frantz Vogelius Steenstrup som ejer af herregården Nandrup på Mors. Sønnen Jens Kraft Steenstrup arvede godset, men såvel han som hans hustru døde i ung alder, og da børnene endnu var umyndige, blev Nandrup efter skifterettens bestemmelse solgt ved offentlig auktion. Senere ser vi den ældste søn Frantz Vogelius Steenstrup blive gift med en datter af den rige Frederik Hauch Stadel på nabogodset Ullerup og bosat på den fra svigerfaderens anden herregård Sø udskilte proprietærgård Mølhave på Mors. Her blev sønnen Jens Kraft Steenstrup, den senere ejer af Kvistgård født. Skridt for skridt havde den fra borgmesteren i Sæby udgående mandslinie dermed flyttet sine teltpæle langs Limfjordens nordlige bred over Mors til Struer-egnen. Er det man tager i arv fra forfædrene væsentligere gennem mandslinien end gennem de øvrige linier? Ja, socialt og erhvervsmæssigt gælder det til en vis grad, nemlig hvor landejendomme, forretninger, titler etc. nedarves fra far til søn. Betydningen heraf må dog ikke overvurderes og rent arvebiologisk set er der næppe grund til at beskæftige sig mere indgående med den rene mandslinie end med de linier bagud, der går gennem en eller flere kvinder. Dertil kommer, at jo længere man går tilbage gennem generationerne, jo mere drukner den rene mandslinies enkelte repræsentant mellem de blandede liniers foretrædere. Af de 16 tiptipoldefædre, man sædvanligvis har, nås således de 15 kun via en eller flere kvinder, og 10 generationer tilbage gælder det tilsvarende om 511 af 512. I nærværende stambog er der ikke gjort forskel mellem linierne, men alle forfædre, der har kunnet opspores, er opregnede. For de tolv søskende fra Kvistgård drejer det sig om i alt 369 kendte forfædre, 202 mandlige og 166 kvindelige. Blandt disse findes medlemmer af slægterne Althalt, Baggesen, Ballebye, Bang, Baun, Bloch, Bodtzen, Borchorst, Borre, Brorson, Bødicher, Bøggild, Calenus, Cortnum, Curtz, Dahl, Deigaard, v.Drewitz, Fogh, Friis, Gjerding, Grisbæk, Groth, Grøn, Hegelund, Hem, Hvistendahl, Høegh, Illum, Jelling, Kampmann, Kettel, Kirketerp, Klyne, Kock, Kruse, Kryssing, Laasby, Lang, Lemvig, Leth, Lime, Lind, Lylow, Meiger, Mollerup, Mygind, Mørch, Munch, Olufsen, Riber, Schouw, Seidel, Seidelin, Smagbier, Solgaard, Stadel, Stage, Stauning, Steinbeck, Søltoft, Thestrup, Thisted, Toft, Tornum, Vinding, Vogelius, Westenhoff, Winther, Øderup og Ørsted. En interessant linie fører fra de tolv søskendes mor Isidora Bøggild udelukkende gennem kvinder, født henholdsvis Jacobsen, Groth, Grøn, Lang og Stauning op til præsten Poul Pedersen i Stauning, hvis farmor var sønnedatter af biskop Peder Thøgersen i Viborg, hvis far var den tidligere Johannitermunk og senere sognepræst ved Sortebrødre kirke i Viborg Thøger Jensen. Denne, der efter reformationen giftede sig med den tidligere nonne Anna Pedersdatter, tilhørte ifølge en sandsynlig, men ikke fra alle sider anerkendt overlevering adelsslægten Løvenbalk fra Tjele, hvilken slægt igen angives at nedstamme fra den gamle danske kongeslægt gennem en uægte søn af Christoffer II. Disse såvel som andre ikke absolut sikre aner er udeladt af opstillingerne i nærværende afsnit. En anden interessant linie, om hvis overensstemmelse med virkeligheden der ikke kan næres tvivl, fører fra Isidora Bøggild over dennes farmorAnna Cathrine Høeg til dennes morfar præsten Otto Christophersen Lime i Hammel, hvis tiptiptipoldefader på fædrene side var Christian II’s skriver, kannik i Ribe, Niels Torkilsen Lym. I denne forbindelse kan også nævnes, at overanførte Anna Cathrine Høeg gennem sin oldefar, ejer af Haugård ved Haderslev Marcus Høegs hustru Cathrine v. Drewitz nedstammende fra et større antal tysk-bøhmiske adelsfamilier. Som en linie, der går meget langt tilbage, kan endelig nævnes den, der fra Jens Kraft Steenstrup på Kvistgård gennem dennes mor, mormor etc., i alt 8 kvinder, født henholdsvis Stadel, Toft, Brorson, Vinding, Mollerup, Laasby, Winther og Thestrup, hvis forfædre var bønder på Århus-Odder egnen. Vi ved, at hans tiptiptiptipoldefader i den rene mandslinie hed Peder og at denne, der døde 1445, var gift med Maren. Peder og Maren repræsenterer således den 16. generation tilbage i tiden regnet fra de tolv søskende på Kvistgård. Når man opdeler de kendte mandlige forfædre efter deres erhverv, er der tre grupper, som falder i øjnene: godsejere og proprietærer, af hvilke der findes 15, præster, hvis antal udgør 67 og endelig en gruppe bestående af 27 borgmestre og rådmænd, og som på de tider (det 16. – 18. årh.) det her drejer sig om, simpelthen var byernes rigeste og fornemste borgere, nemlig de store købmænd, der drev handel med oplandet og ofte udlandet, og som ikke sjældent havde deres egne skibe i søen. Herudover er optalt 11 købmænd, i øvrigt, 11 andre handlende m.v., 8 håndværkere, 10 by-, herreds- eller birkefogeder eller –skrivere, 27 bønder, 7 andre og 10 med ubekendt erhverv. Der er 9 gengangere, de såkaldte ahnetab. Det er værd at lægge mærke til, hvilke erhverv man ikke støder på. Det store antal akademikere blandt forfædrene var udelukkende teologer, ikke en eneste mediciner, jurist, polytekniker etc. forekommer. Der fandtes 3 officerer, men udover 2 i toldetaten ansatte ingen egentlige embedsmænd, hvortil by- og herredsfogederne næppe kan henregnes. Disse var, på den tid, der er tale om, gerne udvalgt blandt selvejerbønder eller kronens bønder. Relativt meget fåtallige var endvidere håndværkere. Nu må der ikke ses bort fra, at der er væsentlig større chancer for, at kendskabet til forfædrene går i glemmebogen, når de tilhører de brede lag, end når det er personer højere på strå. I særdeleshed præsternes slægtskabsforhold er godt belyst, medens det modsatte gælder om bøndernes. Stamtavlerne har derfor en vis social slagside. De socialt fremtrædende blandt forfædrene indgår i tavlerne med betydelig større fuldstændighed end de mindre fremtrædende. Går vi mere end 7-8 slægtled tilbage, er de allerfleste af forfædrene ukendte for os og de må ganske overvejende have tilhørt bondestanden. I denne stand har vor som de fleste andre familier haft hovedparten af sine rødder. Men kommer vi nærmere op mod vor tid, har vore forfædre hævet sig op i samfundslagene, og i de senere slægtled er det de store landmænd, præsterne og købstadborgerne, der dominerer billedet. Nedenstående generationsvise opdeling af forfædrene efter erhverv belyser dette forhold.
Følgende større ejendomme har været i forfædrenes besiddelse.
Af de 67 gejstlige forfædre var 2 biskopper, 19 provster, 42 almindelige sognepræster og 4 kanniker. Der har af forfædrene været prædiket i i alt 97, så godt som udelukkende jyske kirker, nemlig følgende:
I 20 af disse kirker har 2 forfædre prædiket, medens der i 8 af kirkerne har været prædiket af 3 og i 1 af 4 forfædre, et udslag af, at søn ofte fulgte efter fader eller svigersøn efter svigerfader i samme embede. Af borgmestre var der blandt forfædrene 15, nemlig 10 i Ribe, 2 i Århus og 1 i hver af byerne Lemvig, Sæby og Viborg. Endvidere var der 12 rådmænd, 6 i Ribe, 3 i Århus og 1 i Ålborg, Sæby og Viborg. Slægtens ganske overvejende tilknytning til Jylland giver sig tydeligt til kende i de anførte fordelinger af gårde, kirker m.v. Fører vi de forskellige ahnelinier så langt tilbage, som vi kan komme, ender vi som regel i Jylland, undertiden på Fyn, ikke sjældent i hertugdømmerne, evt. Tyskland, men kun i få tilfælde på Sjælland eller i Skåne. Ingen linier berører Lolland-Falster eller Bornholm. De udenlandske islæt i ahnekredsen skal man ret langt tilbage i generationerne for at finde. Følgende udenlandsk fødte ahner skal omtales. Den fra Westfalen indvandrede Arent Althalt (f. 1595) blev borger i Århus, hans søn Johan borgmester her samt ejer af Lyngbygård og en efterkommer af sidstnævnte indgiftet i familien Bøggild. Løjtnant Gottfred Calenus var en indvandret sachsisk officer, der slog sig ned i Holstebro (død efter 1674) og hvis datter blev gift ind i familien Solgaard. En tredje af Bøggild’ernes ahner, oberst Burch. v. Drewitz, var søn af ritmester hos Christian IV, den i 1586 indvandrede Christian v. Drewitz af en bømisk adelig slægt, ligesom hans mor og hustru tilhørte tyske adelige familier. Endelig nedstammede Bøggilderne også fra den i Hamborg fødte Johann Meiger, der døde i 1561 som sognepræst ved S. Marie kirke i Rendsborg. Blandt Jens Kraft Steenstrups ahner er rådmand i Ålborg Hendrik Kampmann (omtalt 1577), der var af hollandsk afstamning, samt kniplingsfabrikanten, Westphaleren Johan Steinbeck i Tønder. Angivelsen af, at familien Søltoft nedstammer fra en engelsk adelig slægt har ikke kunnet verificeres. Af de 12 søskendes forfædre har adskillige været særdeles velstående, hvilket bl.a. den betydelige godsbesiddelse bærer vidne om. Men hvordan kom de til de mange penge? Gang på gang ser vi blandt forfædrene mænd af bondeslægt, der er kommet til stor rigdom og selv må have tjent pengene. I denne forbindelse kan vi nævne grundlæggerne af købmandsdynastierne i Århus og Ribe, i Århus mænd som Søren I. Winther, Rasmus P. Thestrup, Jens Laasby og Søren Olufsen, i Ribe Peder Bagge, Søren Klyne, Lambert Ibsen, Søren Stage, Jens Tornum, Niels Grisbæk og Kjeld Jørgensen. Endvidere købmændene Frands P. Illum i Fåborg, Svend Kirketerp i Ålborg, Christen Solgaard i Holstebro, Niels Bentzen i Thisted, Knud Groth i Horsens og Thyrre Bøggild i Ans. Måske ikke alle disse blev rige mænd og meget af deres gods og guld gik tabt under svenskekrigene. En del blev dog tilbage og nedarvedes til børn og svigerbørn. Den berygtede bondeplager, assessor Peder N. Mollerup, der var søn af en bonde i Mollerup, og i 1698 blev ejer af det store gods Vestervig Kloster, har nok fået en del af sin store rigdom som medgift med sin kone Mette Laasby, datter af borgmester Jens Laasby i Århus. Han har dog selv forstået at få pengene til at yngle gennem spekulationer med ejendomme, strandingsgods m.m. og ikke mindst ved udsugning af bønderne. Laurs P. Toft på Ullerupgård i Thy havde i sin ungdom hjulpet faderen i dennes ”skudehandel” på Norge, blev gift med datteren af den velhavende skudehandler Niels C. Baun og tjente penge ved forskellige ejendomshandler, så han til sidst kunne købe og i 1756 sammenlægge de to udstykkede dele af herregården Ullerupgård. Peder M. Illum var ud af det formentlig velhavende købmandshus Illum i Fåborg. Han ejede først Bubbelgård på Fyn og købte i 1749 Villerup og i 1756 Vang i Nordjylland. Hans datter Sigbrith har nok bragt en smuk medgift til sin mand Jens Stadel, der var søn af en handelsmand i Ringkøbing og til at begynde med indtog en beskeden stilling som fuldmægtig hos amtmand Frederik Hauch i Thisted, men som ved dennes protektion samt egen flid og dygtighed arbejdede sig frem, så han i 1771 kunne købe herregården Sø på Nordmors og i 1786 det nærliggende gods Ullerup. Oluf M. Dahl, der var søn af en bonde i Vejrum, kunne i 1734 købe herregården Vadskjærgård Hans datter Mette Dahl ægtede Niels S. Balleby, der i 1749 købte Strandbjerggård. Deres datter Kirstine Balleby blev gift med Frantz Vogelius Steenstrup og måske var det hendes medgift, der muliggjorde det for ham, der var præstesøn, men gennem moderen Helene Søltoft nedstammede fra en række af de mest fremtrædende borgerfamilier i Ribe, i 1776 at købe herregården Nandrup på Mors med tilhørende fæstegods, 31 gårde og 23 huse med tilsammen over 132 tdr. hartkorn. Nandrup og Sø var nabogodser og i 1837 stiftedes en ægteskabelig forbindelse mellem Frantz V. Steenstrups sønnesøn, der bar samme navn og Jens Stadels sønnedatter Agnete Brorson Stadel. Dette ægtepar fik bopæl på Mølhave, der udskiltes af Sø. Frugten af ægteskabet var Jens Kraft Steenstrup, der i 1862 for sin mødrenearv købte Kvistgård. Fra stambogens blade træder forfædrenes liv og levned os i møde og vi vil gerne af de beretninger m.v., der er overleveret, prøve at forestille os deres karakteregenskaber. Jordforbindelsen var i orden som oftest, først og fremmest for dem der sad på gårdene, de store som de små, og havde deres daglige gerning i tumlen med agerdyrkningens og kvægbrugets manuelle og økonomiske problemer. De mange af forfædrene, der havde deres levebrød ved handelsvirksomhed, og hvis evner i den retning hører til slægtens arvegods, var ej heller langt fjernet fra jorden. Det var landmandens produkter og landmandens forbrugsartikler, de handlede med i deres store bindingsværks købmandsgårde i de jyske købstæder. Og går vi til akademikerne blandt forfædrene, de mange præster, så havde også de benene på jorden, jyske landsbypræster som de næsten alle var. De dyrkede deres jord og forrettede deres sjælesørgergerning. Der var betydelige kulturpersonligheder imellem dem. Biskop Peder Hegelund i Ribe var en førerskikkelse inden for dansk åndsliv på Frederik II’s tid, ligesom sognepræst Nikolaj Brorson ved Nikolaj kirke i København hørte til Pietismens ledende kræfter, højt værdsat af Christian VI, der omtalte ham og hans to yngre brødre, biskoppernes Hans Adolph og Broder Brorson som ”det rare kløverblad fra Randerup”. Berømmelse på anden måde indlagde den senere sognepræst i Skanderborg, Jørgen Seidelin sig ved som student at deltage i modstandsbevægelsen under Frederik III mod den svenske besættelsesmagt. Vi vil også nævne Frantz Vogelius der i sin ensomme præstegård i Skærum i Vendsyssel udførte det store arbejde at oversætte Thukydids værk om den peloponnesiske krig, foruden at han skrev en Nordens historie og en lang række andre værker. Manuskripterne findes på Det kgl. bibliotek. Trods bønskrifter til dronning Charlotte Amalie lykkedes det ham ikke at få noget om helst af det trykt. De gejstlige forfædre betragter vi som symbolet på et værdifuldt og væsentligt islæt i vor arv, et islæt af evner og lyst til syslen med opgaver af åndelig art. Men lad os slutte med at citere, hvad oberst E. Prytz, der var indgiftet i slægten Steenstrup, har udtalt om denne: ”Familietræk, der i høj grad prægede den Steenstrup’ske slægt, var en stærk retfærdighedsfølelse, stor sandhedskærlighed og virkelighedssans parret med muntert lune. Der fandtes også hos flertallet af slægtens mandlige medlemmer en ikke ringe stridbarhed og en stor evne og lyst til at forfægte sine anskuelsers rigtighed og ved siden heraf en stor godmodighed, iblandet tilbøjelighed til at drive skæmt med og drille hinanden”. DE TOLV SØSKENDE STEENSTRUP PÅ KVISTGÅRD Jens Kraft Vogelius Steenstrups og Anna Isidora Cathinka Bøggilds børn:
På stamtavlerne og i stambogen (sidetallet) har hvert ægtepar eget nummer. Stamtavlernes nr. 1 er henholdsvis Jens Kraft Steenstrup og dennes hustru Anna Isidora Bøggild. Hans fader har nr. 2 x 1 = 2, hans farfar nr. 2 x 2 = 4, hans farfars fader nr. 2 x 2 x 2 = 8, o.s.v. Anna Isidora Bøggeilds fader har nr. 2 x 1 + 1 = 3, hendes farfar nr. 2 x 2 + 1 = 5 og hendes farfars fader nr. 2 x 2 x 2 + 1 = 9. På tilsvarende måde opbygges samtlige numre. |